Tag Archives: engle

Engle er det ikke alle der kan se, men de findes

ba-04

v22  Men Gud blev vred over, at han tog af sted, og Herrens engel stillede sig i vejen for ham, da han kom ridende på sit æsel ledsaget af sine to tjenere. v23  Da æslet så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, drejede det af fra vejen og gik ud på marken; men Bileam slog æslet for at få det ind på vejen igen. v24  Så stillede Herrens engel sig i en hulvej mellem vingårdene, hvor der var et stengærde på begge sider. v25  Da æslet så Herrens engel, klemte det sig ind mod muren, så det kom til at klemme Bileams fod mod muren, og han slog det igen. v26  Men Herrens engel gik længere frem og stillede sig på et så snævert sted, at det var umuligt at komme forbi til højre eller venstre. v27  Da æslet så Herrens engel, lagde det sig ned, mens Bileam sad på det, og Bileam blev vred og slog æslet med stokken. v28  Da åbnede Herren æslets mund, og det sagde til Bileam: »Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?« v29  Bileam sagde til æslet: »Du har tirret mig. Havde jeg haft et sværd i hånden, havde jeg slået dig ihjel!« v30  Men æslet sagde til Bileam: »Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet på, lige fra du var lille til i dag! Plejer jeg måske at behandle dig på den måde?« »Nej,« svarede han. v31  Da åbnede Herren Bileams øjne; han så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, og han bøjede sig dybt. v32  Herrens engel sagde til ham: »Hvorfor har du slået dit æsel tre gange? Jeg har stillet mig i vejen for dig, for din rejse er overilet og imod min vilje. v33  Æslet så mig, og tre gange bøjede det af foran mig; hvis det ikke var bøjet af foran mig, ville jeg have dræbt dig, men æslet havde jeg ladet leve!« v34  Da sagde Bileam til Herrens engel: »Jeg har syndet! Jeg vidste jo ikke, at du havde stillet dig foran mig på vejen! Hvis nu dette er ondt i dine øjne, vender jeg om.« v35  Men Herrens engel sagde til Bileam: »Gå kun med disse mænd. Men du må kun sige det, jeg taler til dig.« Så drog Bileam videre sammen med Balaks stormænd

Som man kan se, på ovennævnte historie fra 4. Mosebog kap 22, sender Gud sine engle ud, for at vogte over os, og hjælpe os på vej.

Også selv om vi er på vej den forkerte vej.

Det gælder bare om at åbne hjertet.

med emneordet