Sandhed versus relativisme

I dagens Kristeligt Dagblad står idag dette fremragende indlæg fra Sven Thorgaard, som er grundtvigsk valgmenighedspræst, som gør kraftigt op med den værdirelativisme som er så udbredt, og som selv den såkaldte lutherske “biskop” Kjeld Holm gør sig til talsmand for i en kronik fornylig i den  selv samme avis.

Den lutherske Biskop Holm spørger ligesom Pilatus:"Hvad er Sandhed?"

Man undrer sig dybt over at man i en kristen forsamling som folkekirken jo er, kan have en biskop af så svagt format når det kommer til hvad kristendom er.Derfor takker man Gud for, at der også blandt lutherske teologer findes mennesker som  kan se at det er meget  laaangt  ude, og den slags relativismen  intet har med Kristendom at gøre.

I sit meget fremragende og velformulerede indlæg skriver Sven Thorgaard blandt andet:

Kristendommen bør stræbe efter sandheden, ikke hvad der er virksomt, skriver Sven Thorgaard, pastor emeritus

BISKOP KJELD HOLM havde fredag den 13. januar et spændende indlæg om kristendom og relativisme med den konklusion, at disse to begreber ikke er uforenelige.Han citerer blandt andre filosofiprofesssor Bent Schultzer for at have skrevet, at et ord som sandhed aldrig kan beyttes. Det forudsætter noget ubetvivleligt fast og sikkert, og dertil kan tænkningen aldrigSenere skriver Holm selv, at ”hvis kristendommens sandhed godtgøres gennem metafysisk spekulation, som alle må bøje sig for, så er det klart, at relativismen er kristendommens modsætning. Men det er for mig ikke evangelisk-luthersk kristendom”.DEN TYSKE dogmatiker Eberhard Jüngel har skrevet en artikel om værdifri sandhed. Her hedder det blandt andet, at den kristne tro, når den spørger efter det menneskelige livs bestemmelse, er interesseret i livets sandhed. Og videre, at sandhed i det bibelske sprog er det, som hjælper mennesket til bestemmelse af sin væren.
Jüngel tager udgangspunkt i Martin Heideggers sætning (i skriftet ”Vom Wesen der Wahrheit”) om , at sandhedens væsen er frihed. Og at denne sætning fortjener teologiens opmærksomhed, fordi den minder om den nytestamentlige sætning: Sandheden vil gøre jer frie (Joh. 8, 32).I johannnæisk sprogbrug lever tænkningen af og for sandheden. Men her gælder det også mennesket selv. I 1. Joh (3, 18) hedder det: ”Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden.” Og fordi de er af sandhed, må de høre Jesu Kristi stemme.I JOHANNESEVANGELIET er Jesus Kristus ikke bare vidne om sandheden, men han er sandheden (Joh. 14, 6.) Den, der indlader sig med ham, er af sandhed. Og til sandheden hører kærligheden. I 1. Joh. (3, 17) hedder det, at den, der har jordisk gods og ser sin bror lide nød og lukker sit hjerte for ham, ikke er af sandhed.
 Sven Thorgaard slutter:
Og vi kan jo tilføje, at her er teologien et spejl af tiden. For heller ikke i vores samfund er sandhed en relevant kategori. Her spørges ikke efter, hvad der er sandt, men hvad der er virksomt, effektivt og værdifuldt.At leve ud af den kristelige sandhed er at leve i kærligheden. Sandhed og kærlighed er værdifrie (wertlos). Så vidt jeg kan se, er dette ikke metafysik, men luthersk-evangelisk kristendom.
Og dermed også Katolsk
ALPHA OG OMEGA
Et helt igennem fremragende indlæg fra Sven Thorgaard.
Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: